 |
| Annekset 4. december 2003. Skorstenen blev som noget af det allerførste forsynet med isokern og en brændeovn blev opsat. |
Vi var bare to voksne og to børn. Alligevel følte vi, at det var lidt trangt, selvom vi kunne brede os over samtlige 64 m², og vi vidste, at det var et spørgsmål om relativt kort tid inden vi kunne flytte over i stuehuset.
Vi snakkede om, hvordan der oprindeligt havde været - dengang i slutningen af 1880-erne. Hvem havde levet der? Hvad levede de af? Vi vidste, at det var dårlig jord - mest sand på rimmerne, og sur tørvejord i dobberne. Vi prøvede at forestillede os, hvordan der havde set ud på arealerne rundt om gården.
Der var tydeligvist gravet tørv på heden. Hvordan var det foregået? Havde man kunnet dyrke noget? Hvordan var det foregået. Høet blev måske slået med le. Utallige gange i løbet af de år, vi har boet på Hedelund, er spørgsmålene og forestillingerne dukket op. Har en del eller hele familien dengang arbejdet på Øster- eller Vester Sortkær, for så om aftenen at vende hjem for at arbejde for sig selv? Havde man nogle afgrøder, der kunne holde sulten fra døren for folk og fæ i den efterfølgende vinter. For at skaffe brændsel - måske tørv - eller kunne man fælde nogle træer? Selvom vi ikke havde meget andet en vore forestillinger at bygge på, så kunne vi regne ud, at det må have været fattigt - set med vore nutidige øjne - og at der er blevet lagt ufatteligt meget arbejde for at få livet til at hænge nogenlunde sammen.
Det har fyldt os med den dybeste respekt for de folk, der byggede Hedelund. Det sætter vores eget liv i relief. Hvor er vi privilegerede at bo sådan et sted - og med alle mulige hjælpemidler og bekvemmeligheder. Vi havde kun overfladisk hørt om de folk, der havde boet på Hedelund i nyere tid og intet om de, der havde boet her i ældre tid.
I sensommeren 2017 kom en cyklist forbi på Sortkærvej, mens jeg var i gang med at fotografere guldsmede og vandnymfer. Cyklisten stoppede op og præsenterede sig som Ove Møller Pedersen. Det blev til en længere, spændende snak om fugle, sommerfugle og natur. Det viste sig, at Ove havde et godt kendskab til Hedelund, idet hans bedstefar havde ejet Hedelund, og Ove havde tilbragt mange timer på Hedelund som barn. Vi aftalte, at Ove skulle komme til kaffe for at fortælle, hvad han vidste om Hedelund. Ove foreslog, at hans fætter Kurt kom med, fordi han kunne fortælle meget mere - han var vokset op på Hedelund.
Således blev det - en lørdag i december kom Ove og Kurt til kaffe. Først gik vi en tur rundt og så det hele - bygninger, mark, skov, tørvegrav og "havnen". Besøget åbnede et vindue tilbage i historien - helt tilbage til 1918, hvor Kurts oldeforældre købte Hedelund, som dengang bestod af det nuværende anneks samt laden, der blev opført i 1905. Mange spørgsmål blev besvaret, og en gammel drøm om at skrive noget ned om Hedelunds historie begyndte at tage form. Nye spørgsmål dukkede op, og Kurt og Ove kom til kaffe igen. De havde fået lektier for, som Kurt bemærkede. Dels i form af en række spørgsmål om livet på Hedelund, dels en forespørgsel på flere fotografier fra Hedelund og beboerne på Hedelund. Og de var velforberedte. Der var fundet mange fotografier frem, et par anetavler var medbragt, og Kurt havde forhørt sig ved sine søstre for at kunne besvare nogle af de spørgsmål, jeg havde stillet.
Fotografierne har jeg fået lov et skanne til brug for denne blog.
 |
| Ild i brændeovnen, kage, kaffe på kanden og hyggeligt samvær d. 20. januar 2018. Bedre kan det ikke blive. For os var det spændende at høre udvekslingen af minder og historier og se billeder. Til venstre Ove Møller Pedersen, som med sin cykeltur sidste sommer var årsag til at mødet kunne komme i stand. Til højre: Kurt Hovard Jørgensen, som er vokset op på Hedelund. |
Siden har vi også fået kontakt til Kurt og Oves fætter, Preben Laursen, som har udarbejdet "Anetavle for slægten fra Hedelund" og "Efterkommere af Marinus Pedersen" - et par dokumenter, der omhyggeligt er gennemlæst og slået op i igen og igen. Preben har også bidraget med fotografier og suppleret med navne på nogle af personerne på de forskellige fotografier.
Også vores nabo, Erik Christensen, har bidraget med et billede af Hedelund fra ca. 1970 og oplysninger fra tiden efter det.
Stor tak til alle, der har stillet billeder til rådighed, og/eller bidraget med oplysninger i den ene eller anden form. Det hele har været med til at kaste lidt lys over en del af "Hedelunds historie", som her er sammenfattet i en række kapitler.
