Kapitel 5. Slægtsgård 3. generation

1946 - 1969

Frida og Møller bag Laurits Peter.
Udsnit af et billede taget i 1936 - 10 år
før Møller overtog Hedelund.

I 1946 overtog Camillas og Marinus' ældste søn, Peter Møller, Hedelund for 22.000 kr.

Peter Møller (kaldet Møller) var da 40 år gammel og var gift med Frida. Sammen havde de den 19 år gamle datter, Lilly, som var flyttet hjemmefra.

I 1947 fik Møller og Frida et plejebarn på 2 år, Kurt Hovard Jørgensen.

 I 1948 fik de endnu en datter, Ella.

De første år efter overtagelsen blev Camilla og Marinus  boende på Hedelund, indtil de i 1950 flyttede til et nyt hus i Vester Holmen, "Hjemly".

Camilla på sine ældre dage.

Som nævnt i kapitel 4 vendte  Camilla tilbage til Hedelund i 1960, da hun ikke længere kunne klare sig alene. Hun boede da i det sydvestvendte værelse indtil sin død i 1961.

Billedet er formodentlig fra 1948. Se billedet i fuld størrelse. Sammenlignet med tegningen/maleriet fra 1944 er træerne i haven blevet større. Og der er kommet en tilbygning på den ældste længe: Et das.

Endnu et luftfoto. Årstal ukendt, men det formodes at være fra sidst i 1950'erne. Se billedet i fuld størrelse.

Kurt Hovard Jørgensen var som nævnt i forordet på besøg på Hedelund et par gange i omkring årsskiftet 2017-2018 for at fortælle om nogle af de ting, han husker fra sin barndom på Hedelund.

Netop stået ud af bilen kastede Kurt et blik op på hjørnet af Hedelund, hvor der er en krog.

Hvad krogen under taget oprindeligt har været brugt til vides ikke. Men Kurt vidste, hvad den siden var blevet brugt til. 

Kurt blev født i København og havde tilbragte sine første leveår på institution. Kom som 2 årig til Hedelund, hvor der var masser af plads. Der var meget, der skulle udforskes og hans nye far og mor har aldrig kunnet vide, hvor han gik hen. I hvert fald husker Kurt, at han fik en god lang snor om livet. Den anden ende af snoren blev fastgjort til krogen på hjørnet af huset.


Kurt fortalte iøvrigt:

Indtil omkring 1960 levede familien af landbruget. Det blev dyrket havre og rug - og lidt byg. Desuden roer, kålrabi, sukkerroer og turnips (majroer). Derudover blev der slået hø. Markarbejdet blev udført med hjælp fra to heste, Musse og Klaus. Først omkring 1960 kom der traktor til.

Høet blev kørt ind som løst hø. Det skete gennem porten i gavlen på staldbygningen. Derfra blev det smidt op på høloftet over stalden. Efter et godt lag blev der drysset salt ud over, inden det næste lag kom på. Det modvirkede at høet "brændte sammen".

Det gamle stuehus, som det var indrettet dengang.
Fra hestestalden var der dør ud til laden.
Gruekedlen blev bl.a. brugt ved slagtning af svin.
Det lille rum til højre for gruekedlen blev
 brugt som spisekammer

I den nye stald var der køer, so og svin. Det gamle stuehus blev brugt som stald til heste, får og høns. Æg fra hønsene blev med jævne mellemrum afhentet af købmanden.

I laden var der kværn til at valse havre. Der var ikke længere nogen mølle på taget - i stedet var den elektrisk drevet.

Kurt husker ikke, at der blev gravet tørv til at bruge på Hedelund. Men på det, vi idag kalder "Heden", blev der gravet sand fra rimmerne, som blev solgt til et af de to teglværker, der lå i umiddelbar nærhed (inden for 2 km fra Hedelund): Rødt sand til Kvissel Tegnlværk og gult sand til Sydsighaven Teglværk. Det øverste jordlag blev gravet af med skovl. Sandet herunder blev i begyndelsen læsset på vognen med håndkraft. Senere tog man en transportør i brug - en form for transportbånd, som selv skovlede og transporterede sandet op i vognen. Udfordringen var at få frasorteret eventuelle polter (klumper med overfladejord med rødder).


På Hedelund blev der fyret med koks foruden at der blev fyret i kakkelovnen i stuen. Stuehuset havde, som det fremgår af luftfotografierne, to skorstene.

Billede fra forrige kapitel - fra 1937.
Døren som ses i stuehuset førte ind til en lille entre.

Set inde fra gården havde stuehuset to indgangsdøre. Døren til højre, som ses på billedet, førte en til en lille entre. Derfra var der dels en dør ind til en et lille værelse (bag vinduet til højre for døren), dels dør ind til en stue, som en del af tiden var den fine stue, som kun blev brugt ved særlige lejligheder.

I et halvt år fra august 1962 til februar/marts 1963 boede der 10 personer på Hedelund. Stuen blev derfor inddraget til beboelse for Møller og Fridas yngste datter, hendes mand og deres 4 børn. Kurt boede på loftet. Desuden boede Ella også hjemme.

Kurt og Ella foran Hedelund - ca. 1950. Se billedet i fuld størrelse.

Kurt og Ella sammen med en kalv. Billedet stammer fra ca. 1950.
I baggrunden ses Grønstedet (nærmeste gård på østre side af Sortkærvej).
Se billedet i fuld størrelse.

Møller og Frida i gang med almindeligt hverdagsarbejde: Slibning af sav og rengøring af mælkejunge.
Se billedet i fuld størrelse.

Frida og Møller.
Se billedet i fuld størrelse.

I 1969 blev Hedelund solgt til Carl Johan Frandsen.

Møller døde i 1981 som 74 årig.