1969 - Tove og Carl Johan Frandsen overtog Hedelund.
Carl Johan blev født i 1939 og var således 30 år gammel, da han købte Hedelund.
Året forinden blevet han gift med Tove i Bangsbostrand Kirke.
![]() |
| Hedelund ca. 1970. Billedet taget af Erik Christensen, nabo til Hedelund. |
Carl Johan Frandsen var inspireret af "The wild West" - en inspiration, som han formodentlig havde fået fra sine ture rundt i verden som sømand.
Når man kom til Hedelund, skulle det tage sig godt ud. Indkørslen blev omlagt og asfalteret. Der blev etableret en sø ud mod vejen. Ved udgravningen blev en lille ø ladt tilbage midt i søen. Her blev et andehus placeret.
I indkørslen skulle et par løver byde gæster velkommen.
Langs staldbygningen blev en række søjler muret op som fundamenter til vaser og figurer. Der var metalkæder mellem søjlerne.
Det oprindelige stuehus, som senere blev brugt som stald, blev istandsat og gjort til anneks til det nyere stuehus.
En udestue blev etableret på sydvestsiden af annekset.
![]() |
| Udestuen, som den tog sig ud i 2003. En del af vinduerne og nogle af spærene var da rådne. Havedøren til højre for udestuen stammer også fra Frandsens tid. |
![]() |
| Frandsens bodega på loftet i nordenden af stalden. Foto 2018. |
Den del af loftet har aldrig været brugt, så møblementet står der stadig.
![]() |
| Se teksten større |
Også et par avisudklip vidner om betræbelserne på at virkeliggøre den amerikanske livsstil.
![]() |
| Ford Ranchero er en legendarisk model med sæder foran, mens resten af bilen er et åbent lad. Eksempel kan ses på Flickr |
Naboen, Erik Christensen, har fortalt, at han deltog i festen, hvor tyren Ferdinand blev stegt. Det var en professionel kok, der stod for tilberedningen. Mange mennesker deltog i festen, og der var rigelige mængder af mad og hjemmebrændt alkohol.
I stuen havde Frandsen lassoer og revolverbælter hængende på væggen.
Ud over heste og hereford-kvæg havde Frandsen også et par geder.
I 1974 blev der opført en dobbelt garage på 35 m².
Frandsen havde mange ideer, men det var ikke alle, der blev ført ud i livet.
F.eks. havde han en plan om at møddingen skulle omdannes til swimmingpool - med vand fra Stabæk.
![]() |
| Møddingen, som den tager sig ud idag. Var Frandsens plan virkeliggjort, havde det været en swimmingpool. |
Carl Johan Frandsen døde i 2015, 76 år gammel.
1985 - Kurt og Grethe Nielsen overtog Hedelund for 1.100.000 kr.Kurt Nielsen var bedre kendt under navnet Kurt Lyn, idet han havde to fragtskibe Lyn og Bette Lyn som han enten var ejer af eller medejer af. Kurt sejlede selv som skibsfører på Bette Lyn.
Kurt og Grete havde ingen børn.
Mens Kurt ejede Hedelund blev han interviewet til avisen, og der var i den forbindelse et stort foto af Hedelund (det har ikke været muligt at finde billedet). Kurt udtalte, at han var blevet ejer af en firemastet gård.
Kurt havde på Hedelund et æsel og en tam ræv. Sidstnævnte tog han også tog med som skibshund, når han var ude at sejle.
1987 - Keld og Kirsten Hansen overtog Hedelund for 1.300.000 kr.
Keld Hansen var værkmester på Ammunistionsarsenalet, "Krudten".
Kirsten Hansen var damefrisør i en salon i Skagen. Senere brugte et værelse på Hedelund til frisørsalon.
De havde to børn, Rikke og Mads.
Annekset blev indrettet til udleje til turister for en nat eller to - den tids Bed & Breakfast.
I starten dyrkede Keld Hansen jorden. Dyrkede bl.a. korn. Måske til heste. Rikke gik meget op i heste. Der blev opført 2 hestebokse i stalden.
Markerne blev senere braklagt. På det tidspunkt kunne man få braklægningsstøtte, da det blev betragtet som en god måde at værne om naturen.
De første år står braklagte marker fint, men efterhånden sår forskellige træer sig selv: Birk, fyr, hvidgran og især rødel og pil.
![]() |
| En af de braklagte marker i 2003. I forgrunden har piletræer slået rod. Længere væk ses fyr og hvidgran. Længst til venstre rødel. |
Når først selvsåede træer får fat, så går der kun få år inden det bliver til skov.
Søen, som Frandsen fik etableret, fik lov at stå urørt. Pil, birk bredte sig ved søens kant og dunhammer indtog efterhånden resten af søen.
![]() |
| Søen 2003. Ud over de plantede birketræer på øen er mange mindre birke- og pile træer skudt op. |
![]() |
| Søen 2003. Dunhammer spreder sig via rodskud og kan, hvis de står uforstyrret, hurtigt brede sig i den forholdsvis lavvandede sø. |
Ellers var landskabet stadig forholdsvis åbent
![]() |
| Taget fra Hedelund mod nord. 2003 Man kan se helt til nordenden af Hedelunds jord, men små fyrretræer har holdt deres indtog (midt i billedet). |
![]() |
| Inde fra gården, 2003 To thuja-træer og tre birketræer gav en hyggelig, men lidt mørk gård - særligt efter løvspring. |
Hedelund blev tilsluttet kommunal vandforsyning. Inden da kom vandet fra brønden. Men der kunne være problemer med okker, så det kommunale vand var et stort fremskridt.
Kirsten og Keld Hansen solgte Hedelund pr. 1.12.2003 og flyttede til Strandby. De havde da ejet Hedelund i 16 år.
Kirsten Hansen døde få år efter.












