2003 - Kirsten og Niels Jæger overtog Hedelund d. 1. december for 1.800.000. En ældre Massey Ferguson 165-traktor fulgte med i købet foruden en plov og en harve - begge brugbare, men af ældre dato.
 |
| Hedelund efter overtagelsen - 26. april 2004 |
Det var en byfamilie, som havde drømmen om at bo på landet, der flyttede ind:
- Johan fyldte 11 kort efter indfytning
- Marie, 14 år
- Kirsten, 41 år
- Niels, 46 år
Naturen, stilheden, intet gadelys og ikke mindst plads til nogle islandske heste, som nu kunne gå lige udenfor, opvejede bekymringerne for, om man kunne finde ud af at vedligeholde en gård. Der var meget at lære.
 |
| For hestene var det en velkommen udfordring at gøre noget ved de braklagte marker. 12. december 2003. |
I løbet af de første par måneder efter indflytning, blev stuehuset renoveret. Imens blev annekset brugt til beboelse. Renoveringen omfattede bl.a. trægulve, brændeovn, isolering, havedør og åbning af de blændede vinduer, et par nye døre og og en ny trappe til 1. sal.
Skorstenen på annekset blev revet ned til tagryggen og bygget op igen. Isokern nedsænket og brændeovn sat op.
 |
| Under renovering. 19. december 2003. På facaden indebar det, at et vindue blev ændret til havedør og et blændet vindue blev genåbnet. Parabolen øverst på gavlen skulle være modtager af internetsignal. |
En af de første udfordringer var at få etableret en internetforbindelse. Den var nødvendig i forbindelse med arbejde. Området på Sortkær Hede var ualmindelig dårlig dækket. Først i 2012 lykkedes det i en periode at få en stabil forbindelse med Skyline. Det lukkede desværre efter kort tid. Efter at have afprøvet adskillige andre løsninger, lykkedes det først igen i 2017 at få en stabil internetforbindelse.
2004
I løbet af sommer og efteråret 2004 blev et 57 m² stort hestehus bygget, så hestene kunne gå i ly for sol, insekter, vind og regn. Genboen havde et hus til køer, som ikke blev brugt mere. Det havde en passende størrelse og gode proportioner, og det kunne overtages for at tage det ned. Så skulle der bare en læ-væg på.
 |
| Fra kohus til hestehus, hvor lærketræsbeklædningen blev behandlet med finsk trætjære. |
Som det ofte sker med den slags projekter, så greb det om sig, og i sidste ende var det kun telefonpælene fra det oprindelige kohus, der blev brugt .
 |
| 18.12.2004. En lang ledning fra annekset til hestehuset sørgede for lys både inde og ude. I 2008 blev der gravet op, så der blev etableret både stikkontakt/lys og vandhane med termostat for at give mulighed for vandtapning også om vinteren. |
Vandspejlet i Frandsens Sø var efterhånden slet ikke til at se, så i løbet af 2 år blev søen ryddet med håndkraft. Dog blev nogle af piletræerne trukket op med rod med hjælp fra traktoren.
Håbet var, at et åbent vandspejl ville give et rigere dyreliv, bl.a. med fugle og guldsmede.
 |
| I løbet af 2004 blev halvdelen af Frandsens sø ryddet for dunhammer, piletræer og andre buske. Resten blev ryddet året efter. |
Søen har siden været et højt prioriteret sted, hvor utallige timer er brugt i forbindelse med vedligeholdelse, nydelse og guldsmedejagt. Det er blevet en fantastisk sø for guldsmede, bl.a. fordi den af og til tørrer helt ud. Der forhindrer fisk, som kan æde guldsmedelarver. I skrivende stund (april 2018) er 22 forskellige guldsmedearter observeret ved søen - heraf 9 vandnymfearter.
Observerede guldsmedearter på Hedelund er dokumenteret på https://guldsmede.blogspot.dk/
2006
Selvom de 5 islandske heste blev flyttet rundt på markerne, var det ikke nok. Træer skød op alle vegne. For at undgå at det hele skulle springe i skov, blev der for første gang i mange år slået hø på de marker, hvor træerne endnu ikke var for store. Det skete ved hjælp fra maskinstation. Det gav ikke hø nok til eget forbrug, men et rimeligt bidrag.
 |
| Marken ud mod Sortkærvej. 18. maj 2005 Fyr og birk har fået godt fat. Træerne er senere blevet ryddet. I forgrunden lupiner - en meget invasiv plante, som de følgende år bredte sig langt ind på marken. Også de blev efterhånden bekæmpet. |
 |
| Samme mark året efter. 13. juli 2006 |
 |
| Maskinstation sørgede for at høste høet. 22. juli 2006 |
Markene er senere ryddet for pil, birk, fyr og hvidgran, og der høstes hvert år hø på de marker, som hestene ikke har afgræsset. Efterhånden er der blevet nok hø til eget forbrug til 5 islandske heste.
I de senere år er høet blevet wrappet, da somrene har været ganske våde.
Hestene holder meget af wrappen, og spildet er normalt meget lavt.
En effekt af hø-produktionen var en øget artsdiversitet i forhold til blomster og sommerfugle. Blandt andet nogle af de sommerfugle, som efterhånden er blevet sjældne i takt en intensiveret landbrug. F.eks. hedepletvingen, isblåfugl, engblåfugl, violetrandet ildfugl og spættet bredpande.
 |
| Fra venstre mod højre: Hedepletvinge, Isblåfugl, Engblåfugl, Violetrandet ildfugl, Spættet bredpande. |
 |
| Da udestuen var fjernet, så døren umotiveret ud. |
2007
 |
| SolarVenti på annekstaget. |
Den virker både som varmetilskud i forårs- og efterårsmånederne og især nedsættes luftfugtigheden.
Da laden ikke blev brugt som lade, var der meget plads til overs. Et rum blev opbygget og indtaget til bl.a. bordtennis.
 |
| Etablering af bordtennisrum. Johan i gang med at montere den gamle dør, som udgjorde udgangen fra udestuen til haven. |
2008
Endnu en renovering blev gennemført. Dels for at afhjælpe et problem: Den eksisterende faskine (sivebrønd) var ikke længere funktionsduelig. Dels for at imødekomme et lovkrav om udskiftning af en olietank.
Igen startede det som et par konkrete ting, der skulle gøres. Men hvis det skulle give mening, skulle mere til.
Der blev etableret et nyt nedsivningsanlæg med 3-kammers bundfældningstank. En tilhørende mile med nedsivningsrør blev opbygget.
Et jordvarmeanlæg blev installeret til afløsning for et aldrende fastbrændselsfyr og et oliefyr, der stod ved siden af. Dermed var olietanken overflødiggjort. Selve jordvarmeanlægget med varmtvandsbeholder blev opstillet i stuehusets bryggers, og oliefyret, fastbrændselsfyret og olietanken i staldbygningen blev fjernet. En del radiatorer blev udskiftet til mere effektive radiatorer i stuehuset, for at det nye anlæg kunne køre med lavere fremløbstemperatur.
I anneksets ene halvdel (oprindelig stald) blev et par radiatorer opsat som erstatning for nogle elradiatorer.
Da det meste af haven i forvejen var gravet op, blev der ved samme lejlighed gravet vandrør og el ned til hestehuset. Inde i gården blev skotrenderne fornyet, og der blev opsat tagrender og nedløbsrør. Afløbsrør fra nedløbsrørene blev nedgravet, så regnvand kunne ledes uden for gården. Dette blev gjort med klimatilpasning for øje, da vi kan forvente mere regn i perioder af året og desuden kraftigere regn.
 |
| Etablering af mile til nedsivningsanlæg. 3. september 2008. |
 |
| Nedgravning af ca. 800 m brinerør (slanger) til jordvarmeanlæg i have og tilstødende mark. 10. september 2008. |
Bortset fra de to måneder lige efter indflytningen i 2003, var annekset kun blevet brugt, når Marie eller Johan havde gæster med hjemme. Annekset virkede koldt, selvom der altid var varme på radiatorerne. I den del af annekset, som oprindeligt havde været stald, var hverken vægge eller gulv isoleret. Desuden var havedøren hårdt angrebet af borebiller og kunne dårligt åbnes uden at gå i stykker.
Med de nye radiatorer var det planen, at annekset skulle kunne bruges som beboelse, så den oprindelige stald-del, skulle forbedres yderligere.
 |
| Havedøren i annekset blev udskiftet. |
 |
| Til venstre: Vægge og gulv uisoleret. Døren angrebet af borebiller. Til højre: Efter renovering. Vægge isoleret. Fyrretræsgulv på strøer. Radiator som erstatning for elradiator. |
 |
| Et stort glasmosaikvindue, hvor der sikkert engang har været dør, blev udskiftet med et mindre, oplukkeligt vindue med termoglas. |
Væggene blev isoleret og der kom trægulv (på strøer) med isolering under. Havedøren og glasmosaikvindue blev udskiftet.
Johan flyttede ind i annekset.
2010
I forbindelse med en mindre rørskade mellem stuehusets bryggers og annekset blev der sat nye elementer op i bryggerset.
2012
Et 6,8 kW Solcelleanlæg blev installeret i efteråret 2012. Siden har det produceret gennemsnitligt 6500 kWh om året. Nogenlunde svarende til, hvad jordvarmeanlægget bruger i strøm.
 |
| De første kWh blev produceret 19. oktober 2012. |
