Sortkær Hede ligger i et bølgende landskab bestående af tørre, sandede rimmer - og mellem dem, de lavere liggende, fugtige dobber, som på våde årstider af og til ligger under vand.
 |
| Fra Dobben, oktober 2014. I dobberne står der ofte vand på de våde årstider. Både rimmer og dobber fortsætter flere kilometer mod nordvest og varierer i både bredde og højde/dybde. |
 |
| Luftfoto af Hedelund med markering af rimmer og dobber. Højdeforskellen er ikke stor - fra under en meter til 3-4 meter, hvilket ikke synes af meget på et luftfotografi. Er sommeren tør, kan man se det på vegetationens farve. Mere grønt og frodigt i dobberne. |
En del af Lyngs Hede blev i 1951 fredet. Ganske vist ligger Lyngs Hede ca. 4 km fra Sortkær Hede, men en del af beskrivelsen af området i "Overfredningsnævnets Kendelsesprotokol 8. feb. 1951" kan genkendes også fra Sortkær Hede, omend i mindre udtalt omfang:
"Det vil være nævnet bekendt, at der i egnen nord for Frederikshavn på strækningen mellem Gaardbo sø og Elling findes et højst ejendommeligt landskab, bestående af de såkaldte rimmer og dobber, et landskab, som i sin karakter og tilblivelsesmåde indtager en ganske enestaende stilling i vort land. Hele Skagens odde, d.v.s. hele terrænet nord for linien Frederikshavn-Tversted, er på et geologisk set meget sent tidspunkt af landets historie bygget op ved et intimt sammenspil mellem havets kræfter, flyvesand og tørvemosedannelser. Disse kræfter kan i deres vekselvirkning, der yderligere kompliceres ved landets gradvis skete og forskelligartede hævning, have frembragt meget vekslende landskaber, og et af de mærkeligste af disse er netop det her omhandlede. ... De af sand opbyggede rimmer er tør lynghede med de dertil hørende plantearter, som det ikke vil være nødvendig her at anføre. I de af større eller mindre fugtighed prægede dobber, snart smalle, snart bredere dalesænkninger mellem rimmerne, er i tidens løb fremkommet en mosedannelse, hvis vegetationstyper er forskellige, alt efter graden af fugtighed og den benyttelse, de har været genstand for. Uden heller ikke for disse typers vedkommende at gå i enkeltheder skal det kun bemærkes, at man i dobberne finder dels "græsklædte" moser, en slags eng, der har været opretholdt som sådanne ved bjergning af hø, dels lyngmose, hvor tørvemossen har været af den beskaffenhed, at man har kunnet benytte disse arealer til tørveskær. Overgange mellem disse to typer forekommer i stor mængde."
Kilde: https://www2.blst.dk/nfr/01344.00.pdf side 1-3
Bygninger er altid opført på rimmerne, der er stabile og tørre - selv efter lang tids nedbør. Således også begyndelsen til det, der blev til Hedelund - en bygning, der blev opført af mursten i 1887. I alt 64 m², der var opdelt i stald og stuehus. Omkring halvdelen til hver. Stalden blev bygget på syldsten, mens beboelsen blev bygget på tværstillede mursten.
 |
| Hedelund, som jeg forestiller mig, at det så ud i 1887. Landskabet har formodentlig været ganske åbent uden nævneværdige træbevoksninger. |
På sydvestsiden af husmandsstedet ser det på kortet ud til, at der har været et mindre stykke jord til køkkenhave.
 |
| Det meget gamle kort sammenlignet med kort fra 1887. 1a og 1b: Mindre vej, der findes på det meget gamle kort er indtegnet på det nyere kort fra 1887, hvor vejen ikke længere er med. På kortet fra 1887 kan man bedre se, hvor den er gået. 2: Hedelund - én bygning. Det skraverede område betyder have/køkkenhave. 3. Markvej/sti, der går i det vestlige skel til Hedelund. Måske det, der blev kaldt "skolestien". |
 |
| Nu traktorsporhjulspor. Før 1887 var det måske også et hjulspor. I hvert fald er det nogenlunde på denne placering, der er aftegnet en vej/hjulspor på det meget gamle kort ovenfor. |
I 1907 blev Hedelund til en 3-længet gård. De to nye længer bestod af en lade på 140 m2 og en stald på 125 m2. Hertil 77 m2 høloft over stalden. Vi ved stadig intet om ejerne på dette tidspunkt.
 |
| Hedelund har set nogenlunde sådan ud efter tilføjelsen af lade og stald i 1907. Fotomanipulation af et luftfotografi fra ca. 1948. |
Tidsbillede ca. 1890
En af de personer, der senere kom til at spille en central rolle i Hedelunds historie, var Marinus Pedersen. Han blev født i Skagen i 1882. (1) Da han i 1889 var 7 år, kom han ud at tjene på en gård ved Jerup. Hans far var fisker og har måske haft mulighed for at sejle drengen til et sted i nærheden af Jerup. Mere sandsynligt er det, at Marinus blev sendt med ageposten - en postvogn, som var en hestetrukken kærre.
 |
| "Ved ageposten". Maleri af Carl Locher fra ca. 1885 (2) Public Domain. Kilde: WikiMedia. |
Skagensmalerne havde indfundet sig i Skagen. De kom som oftest til Skagen med ageposten - en tur der fra Frederikshavn til Skagen tog næsten en dag. Mellem Frederikshavn og Ålbæk var der vej, men fra Ålbæk til Skagen måtte man, hvor det lod sig gøre, ty til strandkanten.
En rigtig vej fra Frederikshavn til Skagen blev først indviet i 1931.
Jernbanetog var ikke en mulighed. Jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen blev først indviet i 1890.
Der var ingen havn, hvor skibe kunne lægge til i Skagen. Havnen blev først indviet i 1907. Inden da var stranden udgangspunkt for fiskeriet. (3)
Kilder:
1. Preben Laursen: Anetavle for slægten fra Hedelund side 2
2. Skagens Museum: Ageposten
3. Skagen Nu: Historien om vejen til Skagen.
