Det, der idag omtales som "annekset", er Hedelunds ældste bygning. Det blev ifølge BBR-registeret opført i 1887. Hvordan der har været på Sortkær Hede på det tidspunkt, ved vi ikke ret meget om. Nogle gamle kort afslører lidt.
 |
| Tegnet matrikelkort - årstal ukendt, men det er fra før 1887. Hedelund ligger på matrikel No. 8, som er markeret med lys farve. Kilde: Historiske kort på nettet (viser dette kortudsnit). |
Det er et meget gammelt kort, men viser godt nok matrikel 8. Dengang gik matriklen helt ned til Tuenvej. Den må senere være delt op i flere mindre matrikler. Hedelund ligger i dag på Matrikel 8c.
 |
| Topografisk kort fra 1887 (udgivet 1888) med samme markering som på forrige kort. Hedelund er med på kortet ligesom nabogårdene. Bemærk fattiggården nederst til højre. Kilde: https://hkpn.gst.dk/ |
På kortet kan man se, at der er en bygning på matrikel 8 - det kunne være starten på Hedelund, som stammer fra samme år, som kortet blev opmålt. Men det kan også være, at der har været en bygning før det. På nabomatriklerne er der også indtegnet gårde, selvom de bygninger, der står nu, er opført senere end 1887. F.eks. er vores naboers gård på Sortkærvej 49 fra 1916 (stuehus) og 1936 (lade). Noget tyder altså på, at nogen har boet på Sortkær Hede også før 1887. Men hvilke huse eller gårde, der var dengang, ved vi ikke. Prangende hjem har det næppe været.
Hedelund og naboejendommene er utvivlsom opført som en klar forbedring i forhold til det, der var. Mursten har sikkert ikke været tilgængeligt i større omfang for hedeboerne i starten af 1800-tallet. Men man har haft adgang til jord og tørv. Jeg har altid forestiller mig jord- eller tørvehytter - en forestilling, der er blevet næret af dels nogle billeder på arkiv.dk, dels af en beretning, som citeres under billederne herunder. Begge dele er fra "nabolaget" - dvs. inden for en radius af 11-12 km fra Hedelund. Om jord- og tørvehytter blev indtegnet på kort i 1887, kan dog virke tvivlsomt, men heller ikke det, har jeg kunnet finde ud af.
 |
| Billede af tørvehytte. Årstal ukendt. Gengives med tilladelse fra Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum. Kilde: https://arkiv.dk/vis/3305661 Elling, Kragskov Hede, Jerup. Laurids Christensens bolig. Billede nr B53243 |
 |
| Billede af tørvehytte. Årstal ukendt. Gengives med tilladelse fra Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum. Kilde: https://arkiv.dk/vis/3305662 Elling, Kragskov Hede, Jerup. Laurids Christensens bolig. Billed nr B53242 |
Billederne herover viser den samme bolig fra to forskellige vinkler. På det øverste billede ser man gavlen af huset, bestående af planker. Det nederste billede viser facaden, der er opbygget af tørv. Foran en lille køkkenhave - måske med kartofler. Billedernes oprindelsesår er ukendt, men det er sandsynligt, at de stammer fra slutningen af 1800-tallet. Så sent har det nok ikke været almindeligt med tørvehytter - måske netop derfor er den blevet fotograferet. Både Ove og Kurt havde hørt om en, man kaldte "eneboeren", der boede på Jerup Hede i en tørvehytte.
En beretning, som også nærer forestillingen om tørvehytter, stammer fra Bjergby-Mygdal historiske Arkiv. Det er en far, der i år 2000 skriver til sin datter om sin oldemor, Kristiane.
Kristiane blev født i 1836 og nåede at holde 90 års fødselsdag i 1926. I den anledning var der en artikel i Vendsyssel Tidende, som faren citerer fra - her i uddrag:
...gamle Kristiane kan fortælle om, hvorledes hun så godt som nogen har levet mange af sine år i et indgravet hus, hvor de tre vægge var jord, taget græstørv, der bares af nogle ”poge”, dvs. træstammer. Ingen skorsten og kun et lille vindue over den lave dør.
Hun fortæller ligeledes morsomt om, at lammene ofte blev født til verden i det samme rum som børnene, og at hønsene ikke så sjældent lagde æg i sengene.
Kristiane blev gift med Christian Christensen, Lygten. De første fire år boede de i en sådan jordhytte mellem Tversted Rimmer og Dopper i nærheden af, hvor nu Sørig Kirke ligger. Hvor lidt de har haft at leve af, derom gør man sig i 1926 næppe noget virkeligt begreb. Herfra flyttede de til Eskær Hede og kom til at bo i en lignende bolig af jord og græstørv ved ”Lakhjem”. Her boede de i ca. 45 år, og Kristiane blev mor til sytten børn. I 1926 levede de 14. Jordhytten her blev dog efter en del års forløb erstattet med et godt og pænt husmandshjem, og jorden omkring blev forvandlet til gode marker, så der kunne holdes nogle få køer og en del får. Tilmed måtte Chr. Lygten, som han kaldtes, hver dag arbejde på Eskær Teglværk for at skaffe brød til de mange munde.
I 1864 måtte Chr. Lygten med i den sidste slesvigske krig, og det år blev i særlig grad strengt for Kristiane. Hun måtte selv passe mark og hjem. Understøttelse var der ikke noget af. Hun måtte helt alene skaffe brød til børnene. Hun måtte også tage natten i brug, nemlig som syerske. Man fik den gang almindeligvis to mark i syløn. Man vidste, at hun havde hårdt brug for dem. Og brød og kartofler var ligeledes en kærkommen ”mønt” at betale med.
Kilde: Bjergby-Mygdal historiske Arkiv - linket fører til beretningen.Måske har der været lignende skæbner på Sortkær Hede.
